Er du den, eller kender du den, der har lyst til at stå i spidsen for Skødstrup Sportsforening (SSF), og vil du være med til at gøre SSF til det naturlige samlingspunkt i 8541? Så meld dig nu.

Efter fire begivenhedsrige år stopper nuværende formand, Lene Colstrup til februar 2018, og vi søger derfor hendes efterfølger.

Om foreningen
SSF har over årene vokset sig til at være en levende forening båret af mange frivillige kræfter i alle aldersgrupper. Vi har næsten 2000 medlemmer fordelt på ni afdelinger. Derfor får du en bred berøringsflade og en vigtig rolle i foreningslivet i 8541.  

Som formand for SSFs hovedbestyrelse bliver din vigtigste opgave at være tovholder for en forening i vækst i samarbejde med afdelingernes bestyrelser.

Formandens vigtigste opgaver er, at:

  • - Indkalde til, og være mødeleder for, hovedbestyrelsesmøder
  • - Være bindeled til Fonden og deltage i Fondens bestyrelsesmøder
  • - Være sparringspartner og/eller ankerperson for både nye og etablerede afdelinger
  • - Være Sportsforeningens kontaktperson
  • - Lede det årlige møde om fordelingen af haltider
  • - Understøtte samarbejdet på tværs af afdelingerne

For den person der brænder for mere, er der mulighed for nye initiativer og arrangementer, eller hvad du ser behov for.

Er du den person som SSF søger og vil du vide mere, skal du senest den 20. november kontakte Lene Colstrup på 2681 3093 eller på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Det vil samtidigt give dig muligheden for at følge Lene Colstrups formandsarbejde de sidste måneder, inden hun går af.

 

Fakta om formandsposten
Du vælges for en 2-årig periode på Hovedbestyrelsens generalforsamling i februar. Hovedbestyrelsen består af dem der er valgt på hovedgeneralforsamlingen samt formændene for de enkelte afdelinger. De er foreningens overordnede ledelse.