Egensarkivets bestyrelse 2018

Egnsarkivet bestyres af fra venstre Hanne Nielsen, Peter Christensen, Jørgen Lai Sørensen, Flemming Thomsen og Ove Udengaard.

Tiden smutter mellem fingrene på os, og pludselig er alt det, der var den mest naturlige dagligdag af verden, væk og forandret for stedse. I store byer som København og Aarhus dokumenteres udviklingen omhyggeligt, men længere ude på landet kniber det betydeligt mere. De, der kan huske, får fortalt noget videre, men så længe det kun er fortællinger, forsvinder disse erindringer også før eller siden.

”Egentlig er det jo en offentlig opgave at have styr historien, også herude,” fastslår Peter Christensen, ”men hvis der ikke var frivillige, blev der ikke registreret ret meget.”

Det bliver der dog heldigvis i Skødstrup Sogns Egnsarkiv. Her indsamles og registreres historien både digitalt og på papir. Desuden formidles den i forbindelse med lejlighedsvise foredrag og byvandringer. Desuden har man hvert år op til jul siden 1995 udgivet en årskalender, hvor overskuddet går til Støtteforeningen for Skødstrup Sogns Egnsarkiv.

”Vores opgave er først og fremmest at indsamle og registrere materiale bestående af historier, billeder skøder og andre dokumenter, som beskriver historien i Skødstrup Sogn. Skødstrup Sogn svarer nogenlunde til postdistrikt 8541,” fortæller Jørgen Lai Sørensen.

Kig forbi!

”Her er man velkommen til at kigge forbi med nyt materiale. Vi er især interesserede i billeder, dokumenter, skøder, og den slags, men har du noget, du er i tvivl om vi kan bruge, så lad os se på det. Vi er lige flyttet i nye lokaler på Lokalcenter Rosenbakken. Tag indkørslen fra Grenåvej og følg skiltningen ned ad den udvendige trappe til kælderen ved indkørslen.”

Skulle man have materiale til arkivet, men ikke mulighed for at komme på de tidspunkter, der er åbent, kan det også afleveres på biblioteket.

Håndskrevne prædikener

Man er også velkommen til i åbningstiden at møde op og studere nogle af arkivets mange arkivalier. Ud over billeder og tekst om de enkelte personer og lokalområder, kan arkivet også være behjælpelig med eksempelvis samtlige prædikener skrevet af Rudolph Glarman, der var sognepræst i Skødstrup Kirke fra 1932-63. Hvis man ellers kan læse håndskriften.

Når der ikke er gæster, benytter de frivillige i Egnsarkivet tiden til at registrere og indscanne nyindkommet materiale.

Den frivillige indsats påskønnes

Egnsarkivet har lige fra starten været baseret på frivillig indsats, og det er det fortsat den dag i dag. I 1970 begyndte farvehandler Gunnar Nyborg at indsamle materiale, og i 1973 kom Jens Laursen, som nogle Løgten-borgere vil huske som ”Cykelbarberen” på Grenåvej, også med. Det frivillige arbejde påskønnes, og det var da også den frivillige forening Flagalléen, der i sidste nummer af 8541 pegede på Egnsarkivet som en af vores gode, lokale, frivillige foreninger.

Da tiden er til at give stafetten videre til endnu en lokal frivillig forening, går snakken lidt frem og tilbage over bordet om de mange muligheder. ”Vi vælger FDF,” siger Jørgen til sidst, og de andre bakker op og begrunder det med, at FDF er med til at få børnene væk fra diverse skærme og ud i vores dejlige natur.

..

FAKTA OM EGNSARKIVET

Egnsarkivet har siden starten af 2018 holdt til på Lokalcenter Rosenbakken med adressen Rosenbakken 4. E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Egnsarkivet holder åbent:

  • Første mandag i måneden fra 16-18
  • Mandag formiddag 10-12 på ulige uger.
  • Juli lukket

Digitaliserede arkivalier kan desuden ses på den landsdækkende hjemmeside www.arkiv.dk

BLIV MEDLEM

Støt det Egnsarkivets arbejde ved at tegne et medlemskab. Det koster 100 kroner om året for hele husstanden og oprettes ved at kontakte et af bestyrelsesmedlemmerne eller skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

180507 Egnsarkivets arkiv

Egnsarkivet 5 Skolen.jpg

På Rosenbakken gemmes de mange arkivalier rent fysisk i store arkivskabe.

--

 

Glemmer du – så husker jeg…

Et lille dyk i Egnsarkivets billedarkiv.

Egnsarkivet 5 Skolen.jpg

Den nuværende Skødstrup Skole blev indviet 21. april 1944. De to huse i forgrunden er lærerboliger.

Egnsarkivet 4 Skoleklasse anno 1937

Er der nogen, der kender nogen…?

Egnsarkivet 2 Grenåvej.jpg

Grenåvej i 1930’erne.

Egnsarkivet 1 Segalt Brødfabrik.jpg

Omkring møllen lå i mange år Segalt Brødfabrik, der oprindeligt fik sit mel herfra. Da fabrikken var på sit højeste, var der 60 ansatte, seks dobbelte rugbrødsovne og en række roterende ovne. De 20 varebiler bragte brødet rundt i hele Jylland.

Tekst og foto: Thomas Nykrog

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (2018 juni)

 

Vi anvender cookies for at sikre dig en bedre service på vores websted, og indsamle ikke personlige brugsoplysninger. Ved accept tillader du os at anvende cookies.