Af Gert Bjerregaard (V)

Politisk ordfører for Venstre i Århus Byråd 
- Din lokale stemme i Løgten-Skødstrup -

Løgten-Skødstrup er en by, som har oplevet en meget stor befolkningsvækst på omkring 40 % over en kort årrække. Antallet af unge under 24 år er vokset med 50 %.

Befolkningstilvækst ligger et stort pres på byens nuværende infrastruktur og faciliteter og kræver således en udvidelse af de eksisterende faciliteter.

Derfor er jeg også glad for, som lokal valgt byrådspolitiker, at have været med til at sikre en udvidelse af Skødstrup Skole til en moderne folkeskole, ny daginstitution i Skødstrup, ny hal "Midtpunket" i Skødstrup og tre nye moderne fodboldbaner - løsninger jeg gennem 16 år i Aarhus byråd har været til at skabe sammen med mange lokale kræfter, foreningslivet og fællesråd i 8541. Vi får ikke bare tingene foræret, men må kæmpe for de lokale løsninger. Jeg sætter pris på det tætte samarbejde med de lokale kræfter. 

Ligesom byen, har Skødstrup fodbold haft en meget stor vækst, og klubben har langt over 600 medlemmer, hvoraf cirka 60 % er unge under 25 år. Klubben bruger i dag mange penge på at leje og kører spillere til andre kunstgræsbane i Rønde og Hornslet. Derfor er der er stort behov for at etableret kunstgræsbaner i Skødstrup. En kunstgræsbane skal ud over at skabe bedre træningsfaciliteter for Skødstrup fodbold, gavne sundheden og indlæring, samt medvirket til at flere børn i området kan spille fodbold hele året rundt.

Alternativt til udendørs træning om vinteren er indendørstræning. Dette benyttes også i dag, men der er begrænset kapacitet i Skødstruphallerne og det er en kæmpe udfordring.

Jeg har personligt arbejdet hårdt for den nye idræts hal Midtpunktet i Skødstrup, som primært var tiltænkt indendørs sportsgrene, men der har naturligvis også været plads til fodbolden. Udfordringen er at Skødstrup fodbolden er blevet så store at det er absolut nødvendigt at tænke ny tanker og ideer om fremtidens idrætsfaciliteter i Skødstrup ellers risikere vi at drukne i vores egen succes.

Set fra områdets perspektiv, og ikke mindst for børn og unge, vil skolen være det mest oplagte valg af placering. Det vil give skolen og SFO’en mulighed for at bruge banen i skoletiden til stor gavn for dem alle. En anden mulighed kan være en placering i Studstrup, her kan banen tænkes anlagt på Skødstrups fodbolds nuværende grusbane.

Investering i en kunstgræsbane vil være ca. 4.250.000 kr. Aarhus Kommune vil støtte med højst ca. 3 mio. og resten skal komme fra lokale initiativer og gennem opsparing i Skødstrup fodbold. 

Der er mange foreninger i Aarhus som ønsker sig en kunstgræsbane og derfor er vi også i hård kamp om midlerne. Realistisk set vil Skødstrup kunne komme i betragtning i forbindelse med forhandlingerne næst år, sådan vi forhåbentligt kan indvie den nye bane i 2019. Lad os i fællesskab kæmpe sammen for en ny aktivitet til gavn for os alle. 

8541 -dit lokale blad (Oktober 2017)