Borgermøde 03 web overblik5462Borgermøde 05 web Medom Bundsgaard Azad Ahmad5463Borgermøde 09 web5464

400 stole var sat ind til borgermødet forud for kommunalvalget – og der måtte endda sættes ekstra stole ind i den ny hal i Midtpunktet, for at alle kunne være der.

Panelet var besat af borgmesteren, rådmænd og spidskandidater, og de var alle imponerede over, at Skødstrup Fællesråd kunne samle så mange deltagere til borgermødet. Det var et af de største vælgermøder overhovedet i Aarhus Kommune.

Tilhørerne lød tilfredse med aftenens udbytte, da de forlod hallen efter to en halv times spændende og konstruktiv debat.

På de næste sider refererer vi debatten under de temaer, som Fællesrådet havde stukket ud til kandidaterne.

Følgende politikere deltog:

Keld Hvalsø Nedergaard, Enhedslisten
Maria Ambrosius, Alternativet
Thomas Medom, SF
Jacob Bundsgaard, Socialdemokratiet
Rabih Azad-Ahmad, De Radikale
Marc Perera Christensen, De Konservative
Bünyamin Simsek, Venstre
Jette Skive, Dansk Folkeparti
Almaz Mengesha, Liberal Alliance

--

Infrastruktur: Vi løber bagefter væksten

Når en byggegrund sælges, scorer sælgeren fortjenesten. Når sælgeren hedder Aarhus Kommune, går pengene således ned i jordkøbskontoen, og fra helt andre kasser skal kommunen betale for, at der er det rette antal pladser i daginstitutioner, skole og så videre, at trafikken kan glide, og at der er kulturtilbud.

Men i Skødstrup halter infrastrukturen efter udviklingen, pointerede fællesrådets Steen Hermansen, inden politikerne fik mikrofonen:

”Lokalplanlægningen er OK, men det er alt det udenom, der ikke følger med. Vi føler os nogle gange kørt lidt over,” sagde Hermansen.

Jacob Bundsgaard: ”I er ikke alene om ønsker, men vi har i budgetforliget afsat 2 mia. kr. til infrastruktur osv. Med hensyn til Kirkeholtvej tror jeg vi finder en løsning, der passer nogenlunde til trafikken. Men jeres ønske om en ’shunt’ i rundkørslen syd for Skødstrup (en ekstra bane i rundkørslen med retning mod motorvejen, red.) er et større ønske!”

Bünyamin Simsek konstaterede, at ”..vi løber bagefter væksten.” Han og Marc Perera Christensen ville gerne øge summen ud over de 2 mia. kr. 


Udviklerne bør betale
Rabih Azad-Ahmad og Keld Hvalsø Nedergaard nævnte begge muligheden for at se på alternativer til bilismen, selv om Rabih også mente, at der skulle gøres noget ved infrastrukturen.

Thomas Medom kom med et nyt perspektiv, som gav genklang flere steder i panelet: ”Private udviklere skal betale lidt mere til infrastrukturen”. Den ide greb ordstyrer Frederik Roland i luften og fik flere til at sige ja til ideen. I dag går pengene tilbage i jordkøbskontoen, hvorfra der kun kan købes ny jord, ikke laves infrastruktur i kommunen.

Steen Hermansen ville til salens fornøjelse gerne have kontonummeret til jordkøbskontoen, og han mente som afslutning på det tema, at politikerne har forstået Skødstrups budskab.

Ny skole? Ellers skal væksten da stoppe

Skødstrup skole er med 1240 elever vistnok landets største folkeskole – og med hele syv spor i 0. og seks i 1. klasse vil elevtallet stensikkert stige i de kommende år. Vil politikerne kvittere med en ny skole?

Det vil de godt, lød det til på borgermødet, men næppe på denne side af 2025, og så er skolen allerede blevet for stor.

Der er kun et alternativ til en ny skole, og det er at stoppe befolkningstilvæksten helt. Og det lød, som om det var borgmester Jacob Bundsgaards recept:

”Den store tilvækst i Skødstrup stopper, med mindre vi planlægger andet. Skolen skal ikke være større.”

Stort set alle andre kandidater gik ind for en ny skole – engang! Årstallet 2025 blev nævnt


Hvad så på den korte bane?
Kim Bakholdt, medlem af skolebestyrelsen, sagde: ”Det lyder da dejligt, men hvad sker der på den korte bane? Hvordan skal de stadig flere børn kunne få motion udendørs? De grønne arealer må ikke bruges i vinterhalvåret.”

Bünyamin Simsek: ”Det kræver vedholdenhed at få skolen rykket frem. Imens må det være noget med barakker.”

Marc Perera Christensen: ”Måske kan Skødstrup få en af de tre kunstgræsbaner, der er afsat penge til.”

Derefter kørte panelet lidt frem og tilbage med kunstgræsbanerne, og konklusionen på denne detalje er, at Skødstrup kan få en af de tre baner ved at presse lidt på.

Jette Skive fik indføjet, at der kan være behov for andet end lige en kunstgræsbane - hun ser hellere en svømmehal.

 

Ny svømmehal ønskes – men den er dyr

Skolebørnene spilder tid på at blive fragtet til svømmeundervisning på andre skoler, og familier drager til Randers eller andre byer for at bade. Der er behov for en lokal svømmehal, lød budskabet fra en gruppe, som iført slåbrok og baderinge leverede et festligt indslag på borgermødet.

”Ja! Det kan ikke gå hurtigt nok,” svarede ældrerådmand Jette Skive. Set fra hendes afdeling i Sundhed og Omsorg er der brug for et varmtvandsbassin. Hun blev bakket op af Almaz Mengesha, der undrede sig over, at hallen ikke allerede findes. 

Men så hørte de politiske løfter stort set også op. De fleste kandidater sagde, at det ikke er selve anlægsprisen, som forskrækker – private kan måske være med til at bygge. Men den årlige drift er voldsomt dyr, ikke mindst på grund af miljøkravene.

Keld Hvalsø Nedergaard forsøgte at tænke anderledes – måske kan havvand bruges?

Men både Marc Perera, Bünyamin Simsek og Jacob Bundsgaard sagde, at Skødstrups ønske ikke virker realistisk, og at Lystrups svømmehal i øvrigt bliver udvidet.  Rabih Azad-Ahmad bemærkede, at der skal være op mod 20.000 borgere som grundlag for en svømmehal.

 

Plejeboligerne, som forsvandt

Skødstrup stod til at få 48 nye plejeboliger, men en ny rapport fra Kommunernes Landsforenings Konsulenter (KLK) afliver nu behovet.  

Skødstrup Fællesråd er ikke enig og mener, at kravet skal fastholdes.

Ældrerådmand Jette Skive forklarede, at presset i Lystrup og Hjortshøj er større. Men Skødstrup får dog 16 plejeboliger. Måske ved Plejehjemmet Kløvervangen.

Else Goss spurgte ind til ældreboligerne ved DagligBrugsen – skal de mon rives ned? Så får vi jo slet ingen nye ældreboliger, sagde hun.

Jette Skive kunne oplyse, at de skal sælges, gerne til Kløvervangen. Hun håbede, at der dermed er ældreboliger nok til, at alle gamle kan få lov at blive i deres lokalområde, hvis de ønsker det.

Der blev også snakket seniorboliger for folk, der vil af med deres ofte for store huse og flytte i noget mere overskueligt. Det er dermed ikke ældreboliger, idet de er kommunale. Folk må gerne bygge seniorboliger, sagde politikerne, og de ville også være lydhøre over for et forslag om, at parcelhusgrunde kunne deles op i to med hver sit rækkehus.

 

Studstrup fredes for vindmøller

Studstrup gjorde stærk modstand, da Aarhus Kommune skulle udpege mulige vindmølleområder og blandt andet nævnte området ved Studstrupværket som en mulighed. Det er meget tæt på beboelse, og 98 af borgerne i Strudstrup skrev under på en protest.

Derefter blev sagen sat på stand-by, men den endelige afgørelse skal træffes efter kommunalvalget. Derfor spurgte Thomas Nykrog, Studstrup, ind til sagen.

Svarene fra alle politikerne i panelet var dog beroligende:

”Hvis borgerne i Studstrup ikke ønsker møllerne, så kommer de ikke,” lød det samstemmende fra alle. Jette Skive gik endda så vidt som at sige, at hun ”hader vindmøller”.

Maria Ambrosius går ind for grøn energi, men der er så mange alternativer til netop vindmøller, at man ikke skal proppe møller ned i hovedet på Studstrup-borgerne.

 

Unge ønsker et sted at hænge ud

Hvis man ikke lige spiller fodbold, hvor er der så et udendørs sted, man kan hænge ud som ung? Det kan også være et sted, der kan samle på tværs af generationerne. Sådan lød spørgsmålet til politikerne.

Jacob Bundsgaard sagde, at man har set på området for enden af Bondehaven , men grundejeren forlanger for meget for jorden, mente han.

Sports- og fritidsrådmand Rabih Azad-Ahmad kunne godt se ideen. I den nye sports- og fritidspolitik skal der skabes rammer for sunde fællesskaber, og Skødstrup Sportsforening kunne måske søge puljer til at få udviklet området, sagde han.

Kim Bakholdt fra skolebestyrelsen pegede på området ved Sokkehuset. Huset står tomt, og jorden mellem jernbanen og Grenåvej kunne bringes i spil.

Her nævnte Steen Hermansen, at det meste af jordarealet skal bruges til stiprojektet og tunnelen under Grenaavej. Så er det ikke oplagt til bypark, mente han.

Debatten om et fristed til unge kom dermed ikke længere. Thomas Medom bad dog om en invitation til at komme ud og tale med de unge om deres ønsker. 

 

Tekst: Birger Agergaard Fotos: Thomas Nykrog

Se flere billeder i 8541 -Dit lokale blad november 2017